Pressen skrev

Ida GStorladen korkoncert

Schuberts G-dur messe var aftenens hovedværk. Starten af Kyriesatsen lagde tonen an for en gennemarbejdet og yderst vellykket fremførelse af dette prægtige værk […] ..opmuntrende at være vidne til en så stor forsamling af musikere og sangere (professionelle såvel som amatører), der i fællesskab kan løfte så krævende en opgave og få så flot et resultat ud af det. Forhåbentlig er det ikke sidste gang, man får mulighed for at opleve den slags i Viborg.

(Anmelder Morten Ladehoff, Viborg Folkeblad den 20. april 2015, efter koncert i Viborg domkirke)

Formidabel klassisk koncert

Søndag eftermiddag fremførte Aarhus Strygerensemble – sammen med dirigent Søren Kinch Hansen – en formidabel klassisk koncert i Brejning Kirke […]. I den stærke eftermiddagssol blev koncerten til ren vellyd og de cirka 80 tilhørere kunne konstatere, at kirken i Brejning er særdeles velegnet til rene klassiske koncerter.

(Vejle Amts Folkeblad den 28/2 2012 efter koncert i Brejning kirke)

Smuk kirke-klang i Dybkær

… akustikken passede fint til korets slanke klang og fik […] Händels vidunderlige korfugaer fuldstændig transparente i teksturerne, stærkt ført an af det meget driftsikre og velspillende orkester, med dets velgørende og stilsikre vibratofri strygerideal.

(Anmelder Anders Gedsted i Midtjyllands Avis, 21/3 2011, om Opførelse af Händels Messias med Notakoret og dirigent Anthon Hansen).

Synger og jubler!

… Med skyldig hensyntagen, men uden at slække på tempokrav, spillede dirigent og ensemble en særdeles indsmigrende, vævsvenlig, præcis, festlig og bevægende stemning frem – lydhør over for rummet og hjerternes fest […]. Dejligt og ganske imponerende, at man på disse kanter har en så dygtig forsamling af fritidsmusikere, der kan løfte så krævende en opgave.

(Anmelder Ole Straarup i Aarhus Stiftstidende, 22. december 2004, om opførelse af Bachs Juleoratorium med Aarhus Universitetskor og dirigent Carsten Seyer-Hansen).